|   Hagenskov   Godskontor:
                       
                      Britta Schall   Holberg
                       
                      Hagenskov 
                      5631   Ebberup 
                       
                      Hagenskovs hjemmeside: www.hagenskov.dk 
                       
                    
                    Tlf.   64 74 19 47 
                       
                    
                   Mobil   40 17 19 47
                     
                     
                    E-mail: Holberg@Hagenskov.dk 
                    
                    
                   Hagenskovs historie  
                    
                   Hagenskov omtales første gang i 1251, da kong Abel på Hagenskov  
  underskrev et dokument, der gav borgerne i Fåborg toldfrihed. 
   
  Hagenskov omtales igen i 1259, da kong Kristoffer d. I efter en strid  
  med   ærkebiskop Jacob Erlandsen fængsler denne på Hagenskov. 
  I 1396 lykkes det   dronning Margrethe d. I at tilbagekøbe Hagenskov  
                      fra de holstenske grever,   og Hagenskov er herefter kongeligt len i  
                      næsten 300 år.  
                    Det oprindelige Hagenskov var en en fire-fløjet middelalderborg i  
  2   stokværk. Borgen var ca. 100 meter på den ene led og ca. 70 m  
  på den anden,   og den regnedes for en af de stærkeste borge i  
  landet. Godset omfattede   15.000 tdr. land og 220 bøndergårde. 
  Godset drives af skiftende lensmænd,   bl.a. Jacob Ulfeldt, far til den  
  berygtede Corfitz Ulfeldt, som blev født på   Hagenskov i 1606.  
                    Frederik d. III, som indførte enevælden, forærer Hagenskov til én af  
  sine   trofaste mænd, Niels Ottesen Banner. I taknemmelighed over  
  gaven anmoder   denne kongen om at ændre navnet til Frederiksgave,  
                      hvilket godset hedder til   1962.  
                    I midten af 1700-tallet ejes godset af Frantz Joachim von Dewitz. I 1741  
  brænder den gamle middelalderborg ned til grunden. Von Dewitz  
  bygger en   midlertidig hovedbygning - den røde bindings- 
  værksgård beliggende skråt over   for den nuværende hovedbygning. 
   
  Godset købes nogle år senere af storkøbmanden Niels Ryberg, og han  
  bygger   i 1770-erne den nuværende hovedbygning i nyklassisistisk stil.  
  Den regnes   for ét af de smukkeste bygningsværker fra denne periode.  
  Arkitekt var G. E.   Rosenberg. 
   
  Niels Ryberg anlagde parken med hjælp fra den tyske havearkitekt  
  Schaunburg   og omdannede i den forbindelse den gamle voldbanke til det smukke voldparti, hvortil der i dag er offentlig adgang. 
                    Niels Ryberg var en foregangsmand på mange felter. Han, der selv var  
                      fæstesøn   fra Nordjylland, var en af de første godsejere, der gav  
                      bønderne fri.  
                    Han startede det første jordmodervæsen, og han interesserede sig for  
  såvel skole som kirke og satte også på disse områder sit præg på egnen,    
  bl.a. på Dreslette og Helnæs Kirker. Niels Ryberg købte også godset  
  Øbjerggård   på Sydsjælland, hvor han oprettede et væveri, der leverede  
  til det kgl. hof.  
                    Da Niels Ryberg dør i 1804, overtager sønnen Johan Christian såvel  
  godset   som faderens handelsimperium. Johan Christian tilkøber nabogården Flenstofte,   som drives sammen med Hagenskov. De to gårde blev senere  
  skilt igen. På grund af   krigen med England såvel som statsbankerotten  
  i 1813 går Johan Christian Ryberg   fallit, og godset overtages af staten. 
   
  I 1841 flytter kronprins Frederik (den senere Frederik d.VII) til Fyn, hvor  
  han bliver guvernør. Indtil han i 1848 bliver konge, bor han skiftevis på  
  Odense Slot og på Frederiksgave. Sammen med ham bebor Louise  
  Rasmussen, den   senere Grevinde Danner, Frederiksgave.  
                    I 1854 sættes godset på auktion og købes af Weddelsborg Gods, og de  
                      to   godser drives sammen frem til 1942. 
                       
                      1942 køber konsul og vingrosserer Thor Andersen, Odense, Frederiksgave.  
                       
                      I 1954 sælger Thor Andersen Frederiksgave til Preben Caroc Claus Schall   Holberg, som selv var født på godset Langeskov ved Svendborg. Han havde inden   købet haft gården "Store Skullerupgård" på Sydsjælland, og de  
                      første 12 år drev   han selv landbruget på Frederiksgave. 
                       
                      I 1962 sørgede Preben Caro Schall Holberg for, at hovedbygningen blev    
                      §12-fredet (Nationalt mindesmærke) og fik samtidig ved kongelig bevilling  
                      lov   til at ændre navnet tilbage til det oprindelige, Hagenskov. Få år senere sørgede   han for, at hele godset med såvel park som landbrugsjord blev  
                      fredet. Det var   noget dengang helt ukendt. Preben Holbergs tanke var  
                      at sørge for at hele   herregårdsmiljøet kunne bevares for eftertiden. 
                       
                      I 1977 solgte Preben Caroc Schall Holberg Hagenskov til sin datter,  
                      Britta   Caroc Schall Holberg.  
                    1.7.2005 omdannedes Hagenskov til et I/S mellem Britta Caroc  
                      Schall Holberg   og søn, advokat Jacob Caroc Claus Schall Holberg. 
                    1. januar 2009, Jacob Caroc Claus Schall Holberg overtager  
                      Hagenskov Gods. 
                    Supplerende litteratur: Udover klassiske værker som bl.a. : Danske   Herregaarde 
                       
                    Kongehusets boliger af Niels Peter Stilling. Politikens Forlag   2003   
                       
                      Architectura, arkitekturhistorisk Årsskrift 17, Vibeke Klüver:   Frederiks- 
                      gave, opførelse og indretning af en storkøbmands landsted, 1995   
                       
                      Hagenskovs Historie af Jørgen Hansen, 2004 
                       
                      Niels Ryberg af AA. Rasch. Aarhus Universitetsforlag 1964 
                       
                      Minder om kronprins Frederik og kronprinsesse Mariane  
                      under deres ophold på   Frederiksgave i årene 1841 - 1848,  
                      af A. Jensen , Snave, udgivet af Konsul   Thor Andersen 
                       
                      Din hengivne Louise - breve til Carl Berling fra Louise Rasmussen  
                      (grevinde Danner) Forlaget Fremad 1999. 
                       
                      Ey blot til lyst, livets theater, af Preben Caroc Schall Holberg 1976 
                      (genoptrykt 2005) 
                     
                     
                     | 
                    
                      
                      
                      
                                          
                    Bøger: 
                           
                              Ey blot til lyst, livets theater, af Preben Caroc Schall Holberg  
                              Pris: 200 kr incl. moms plus forsendelse  
                               
                            Hagenskovs Historie af Jørgen Hansen 
                            Pris: 75 kr incl. moms plus forsendelse 
                               
                              Bøgerne kan købes ved skriftlig henvendelse eller via mail.
                            | 
                    |